Det sker 7. august 2021

Perlen’s cafédag i Borgerhuset

by Sillerslev Posten

Værestedet Perlen med hjemsted i Nykøbing Mors finansierer ved hjælp af tilskud en satellitcafé i Øster Assels.

Formålet er at give ensomme, ældre og andre med behov mulighed for socialt samvær kombineret med et måltid mad.

Selv om målgruppen er “alene personer” der spiser sammen er tilbuddet åbent for alle.

Der serveres frokost kl. 11.30 på mandage i Borgerhuset.

Frokosten består af en nylavet lun ret, rugbrød med sild eller andet pålæg, kaffe og nybagte boller med ost.

Betaling for frokosten er frivillig, tanken er at “de der kan” betaler et selvvalgt beløb for frokosten.

Indtil videre har der været 10-20 deltagere pr. gang, f.eks. kommer “mandagsholdet” gerne for at spise frokost.

Den praktiske del løses i et samarbejde, hvor Perlen stiller med 2 frivillige og Borgerhuset stiller med 1 frivillig.

Ifølge Jytte Søndergaard har Borgerhuset samlet et hold på 12 lokale frivillige som skiftes til at hjælpe om mandagen.